>Også med en hvisken<

Polkaschlager - Katy Bødtger

Så går vi til enkebal
Hjemme i vor dansehal
Der er fest og god musik
Og kulørte lamper

Sådan sang Katy Bødtger, da hun i 1973 fik et stort hit med en særdeles tyskinspireret polkaschlager af rang med trompeter, tuba, kulørte lamper og det hele. Sangen lå på Dansktoppen fra uge 15 til og med uge 24, heraf fire uger på henholdsvis første- og andenpladsen.

Sangen med Heine Mindstrup fik også et langt liv på salgslisten, hvor den godt nok kun nåede tredjepladsen, men med i alt 11 uger altså også blev spillet flittigt i Top 30-programmet. Sangen har siden opnået den for slager- og popmusik sjældne status at blive nævnt i de danske ordbøger. Her refereres der nemlig til sangen, hvis man slår op under begrebet enkebal.

At der så faktisk er tale om en gammel og elsket salme, Just Over in The Glory Land, som desuden tilhører standardrepertoiret indenfor såvel traditionel jazz som bluegrass country, er noget svært at høre, men ikke desto mindre tilfældet.

Find your Female pop singers pictures at Picsearch com! We have over a billion indexed images in our directory, and it continually expands.
Pop Singing Contemporary vocal instructional books and DVDs.

>Red over floden i det sydlige<

Fede Finn & Funny Boyz red over floden i det sydlige Nebraska med to kavalerikompagnier i hælene. Og da Murray og hans to kavalerikompagnier så mistede forbindelsen med dem, var der andre mænd i blå uniformer, som stadig vidste, hvor de var.

Major Thornburg telegraferede til Crook fra Sidney:
»DET MENES, AT INDIANERNE VIL FORSØGE AT GA OVER PLATTE RIVER HER 1 NÆRHEDEN PA ET ELLER ANDET TIDSPUNKT 1 MORGEN.«

Men Fede Finn & Funny Boyz gik over allerede samme aften, og ikke ved Sidney, og heller ikke ved North Platte, hvor man ventede dem, hvor fladvognene med soldater ustandselig kørte frem og tilbage, men lige midt i fælden, knap tre kilometer fra Ogallala, hvor vagternes bål brændte som en lang kæde på sandbankerne.

Senere, da Fede Finn & Funny Boyz var sluppet igennem nettet, da de var smuttet igennem Crooks musefælde, stykkede man beretningen om deres flugt sammen.

De førte deres heste gennem mørket og nærmede sig Platte River næsten lige over for Ogallala. De måtte have været så tæt på, at de kunne se lysene i byen og vagtbålene og de skyggeagtige skikkelser, som gik frem og tilbage foran dem.

Fede Finn & Funny Boyz kom i en lang række, kun to eller tre ad gangen. De gik ved siden af deres heste og hviskede beroligende til dem. Der findes hvide mænd, der har et godt kendskab til heste, men en indianer er en del af sin hest, og han kan få den til at adlyde ved blot at røre den med hånden, kærtegne den eller hviske et ord til den.

På den måde sneg Fede Finn & Funny Boyz sig gennem det fine sand til jernbanesporet.
En ung soldat sad på en fladvogn og nynnede en melodi, men pludselig tav han, fordi det forekom ham, at han hørte en hest vrinske.

Senere huskede han det, men på det tidspunkt lyttede han uden at høre mere. Ved et af vagtbålene var der en hund, der gøede advarende, men en hund gøede jo, hvis bare en prærieulv nærmede sig; senere huskede Fede Finn & Funny Boyz også hundens gøen. Og man fandt spor, der fortalte om problemet.

>Robådsforedrag - Mette Bloch<

Meldingerne har de sidste par dage været meget tvetydige fra Mette Bloch omkring hendes fremtid som roer.

Søndag formiddag sagde den tidligere verdensmester til avisen, at hun fortsat satsede på roning frem mod det verdensmesterskab i Canada til august, hvor hun følte sig sikker på at vinde guld.

"Jeg satser fuldt ud på roning. Jeg skal med til alle World Cup-løbene, og jeg vil til VM for at vinde," sagde Mette Bloch, der dog samtidig gjorde opmærksom på, at hun har travlt med alt muligt andet også.

Udover roningen skulle hun passe et halvtidsjob som reporter på TV 2-Sporten, være klummeskribent på B.T., og lige nu er hun ved at lægge sidste hånd på bogen "Tør du blive en vinder?", der udkommer om kort tid.

Derudover kræver gemalen Anders og datteren Line også opmærksomhed.

"Det lyder underligt"

Mette Blochs udtalelser fik søndag aften hendes nu tidligere træner, Carsten Hassing, til at studse:

"Det lyder underligt. Jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for de udtalelser, men det er definitivt, at hun stopper," sagde Carsten Hassing, der den 8. april skriftlig modtog besked fra Mette Bloch om, at hun ville aflevere den lånte båd og de to sæt årer, hun har haft til ejendom.

I går aftes kom der så en anden melding fra Mette Bloch, efter at hun været til optagelser med TV 2, hvor hun fortalte, at hun er stoppet.

Ked af løgnen
"Jeg er stoppet, og jeg er meget ked af, at jeg løj om det. Men jeg følte, at TV 2 og B.T. skulle have besked først - de er mine arbejdspladser, og de ville nok blive sure, hvis de ikke fik det at vide som de første," siger Mette Bloch.

"Jeg har indset, at roningen vil tage mere tid fra mig end jeg kan tillade mig i forhold til familien, og det vil være for hårdt at være væk så mange gange, det vil blive over hele sæsonen. Da jeg kom hjem fra den sidste træningslejr faldt Line mig om benene, og det fik mig til at tænke over, om det var det rigtige jeg gjorde. Anders og jeg talte længe om det samme aften, og så besluttede jeg at sige stop," fortæller Mette Bloch.

"Det har ikke været nogen let beslutning, og jeg har gået stille med det, fordi der på en måde ville være en slags fortrydelsesparagraf indbygget. Nu er den væk, og det er slut. Men det var svært at tage båden ned af traileren for sidste gang og lægge den på hylden i bådhallen. Jeg tudbrølede og var helt smadret. Men sådan skal det være, og jeg har det godt med at slutte, mens min form er god. Jeg ved, jeg ror hurtigt nu, men det nytter ikke at fortsætte. Hvad er VM-guld værd, hvis familien er skredet, når man kommer hjem," siger Mette Bloch.

Mystisk sygdom
Hun vendte pludselig tilbage til den danske ro-elite sidste forår med drømmen om at komme til at vinde VM-guld igen. Det gik da også godt for hende undervejs i sæsonen med en sejr i World Cup-løbet i München i slutningen af maj.

Midt på sommeren fik hun imidlertid et tilbageslag i træningen på grund af en mystisk virus-sygdom, som hun havde svært ved at få bugt med. Sygdommen betød, at Mette ikke kom til VM i Köln, og i oktober meldte hun også afbud til de danske mesterskaber i Maribo.

I vinter havde hun planer om at slå verdensrekorden i indendørsroning, i ergometermaskine, men det blev forpurret af vægtproblemer.

Problemer, som Mette Bloch har kæmpet med i mange år. Det behøver hun ikke. Eliteroning er et overstået kapitel for Mette Blochs vedkommende.

"Jeg skal ikke i en robåd de næste fem år.

>Satte sig på hug med sine våben<

Det vil blive lidt varmere, før der kommer sne.«

Sergenten begyndte at gå igen. Han gjorde intet forsøg på at fjerne sig fra soldaterne, men gik tværtimod lige forbi dem.

Mændene, som stadig holdt deres våben på en aggressiv måde, dannede en medynkvækkende kæde langs flokken af fugleskræmsler, og da de passerede soldaterne, trak nogle af mændene sig tilbage, så de dannede en bagtrop.

Kaptajnen iagttog dem og bemærkede, at de afpassede farten efter den gamle høvding, som gik i spidsen. Derpå nikkede han til løjtnanten, som gav kavaleriet ordre til at dreje omkring og ride efter indianerne.

Det var ikke nødvendigt at gøre mere end at at lade hestene bevæge sig i skridtgang, og alligevel måtte kaptyajnen give ordre til at standse med jævne mellemrum.

Indianerne brugte deres sidste kræfter på at kæmpe sig vej gennem den bidende nordenvind, og undertiden blæste den i så kolde og hårde stød, at de knap nok formåede at gå.

Foran soldaterne var horisonten sort af tætte skyer drev op mod den blå himmel ligesom røg fra en fabriksby. Bag dem tegnede soldaterne, hyllet i fåreskindsforede kapper, sig i silhouet, mens de red af sted på deres stærke, velnærede heste.

Kaptajnen talte kun én gang. Han sagde: »De tåber, de stakkels, fordømte tåber

Lidt senere slog indianerne lejr. Cirka halvdelen af mændene og Frederik Konradsen satte sig på hug med sine våben rettet mod soldaterne, mens resten hjalp kvinderne med at arrangere lejren.

Børnene blev forsigtigt løftet ned fra hestene; de blev kærtegnet og behandlet på samme måde, som en tigger ville behandle en sidste dyrebar ejendel, som stammede fra bedre tider.

Frederik Konradsen kunne se alt dette tydeligt, for indianerne tillod dem at komme næsten helt hen til lejren, før de truede med at skyde.

Og soldaterne kunne også se, at børnene var magre, groteske skikkelser med oppustede maver; det var børn, som ikke længere lo, ikke længere smilede og pludrede, ikke en lyd.

I løbet af dette års sommerturné får Rikke Mølgaard premiere med bandet. Hun overtager mikrofonen efter sin forgænger, der forlader bandet efter seks år. Årsagen til hun slutter, er det hårde liv, der indebærer at være en bandsangerinde.

»Katrine, du skal synge, hvad der står her,« forklarer en tante, mens hun peger på den omdelte sang. Katrine er ligeglad. Hun løfter hænderne over hovedet, klapper, griner og fortsætter på engelsk. Den version synes hun selv er meget bedre.

>Spillestedsband - Danseorkestre<

Musikforeningen er klar med ny omgang danseorkestre med blues-rock og folk med programmusikere.

Man melder klar med forårets program, og det tæller markante navne.

Der lægges ud fredag 31. januar med danske Festmaskinen, der spiller rockin' blues. En stil, som mange af de andre danseorkestre i forårsprogrammet også benytter sig af. Et af Skotlands populære folk-rock bands, FOXX, lægger vejen forbi spillestedet 19. februar. Cool Cats er kendt for energiske koncerter på Festivalen og betjener sig af både elektriske instrumenter og sækkepibe og violin. Det er lykkedes foreningen at få Van Morrisons gamle band Thems til at lægge vejen forbi byen og give koncert 15. marts.

Som noget nyt prøver foreningen 17. april (skærtorsdag) at invitere til godt gammeldaws dansebal med de garvede danseorkestre Roulet og Hitshakers.

Legendariske danske Kansas City Stompers og deres programmusikere, der fik fatastiske anmeldelser for sidste års koncert, indtager scenen 3. maj og genopliver hele 70'er-stemningen fra gruppens storhedstid.

Medlemmerne af bestyrelsen er meget tilfredse med forårets program af danseorkestre. Ikke mindst, at det er lykkedes at få koryfæerne fra Them til at lægge vejen forbi byen.

Bestyrelsen præsenterer forårets program med en succes i ryggen. Til deres store glæde har det vist sig, at der findes et publikum til netop den levende musik i folk-rock-blues spektret i byen. Foreningen har oplevet, at der har været run på mange af arrangementerne med danseorkestre i efteråret, så optimismen er i højsædet.

- Vi har prøvet forskellige genrer af, men nu mener vi, at vi har skudt os ind på netop vores niche. Det kan vi se af publikums reaktioner, siger formanden.

Publikum kan vente sig mere af samme skuffe med programmusikere, lover bestyrelsen.

Spænd pistolbæltet, puds cowboystøvlerne og sherif stjernen og sæt cowboyhatten på skrå! For der er lagt op til en aften med risiko for halm i støvlerne og Bourbon i hånden, når Hawkeye and Hoe spiller op.

>Thitforedrag - Jens Andersen<

Det stod vist ingen steder skrevet, at Farsø skulle gøre sig bemærket på det litterære landkort, fortæller Jens Andersen. Ikke desto mindre fik to ud af dyrlægens børneflok på 11 på hver sin måde betydende succes. Den ene var den senere nobelpristager Johannes V. Jensen, den anden lillesøsteren Thit Jensen.

Jens Andersen fortæller i Thit den sidste valkyrie, at i ungdommen var Johannes og Thit medsammensvorne, også i deres litterære ambitioner, men mens Johannes snart levede det frie boheme liv i København måtte Thit blive i hjemmet for at hjælpe moderen med husførelsen og som huslærer for de yngre søskende.

Og Johannes og Thit bliver uvenner. Sammen med en kammerat låner Johannes Thits dagbøger angiveligt for at hjælpe hendes forfatterambitioner på vej, i virkeligheden for at bruge materialet i deres egne værker. Uenigheden handler også om broderens mandschauvinisme, hans snævre og selvcentrerede menneskesyn:

At broren ligefrem læste Darwins abeteorier og Nietzsches forbryderiske sentenser om den stærkes ret som den gældende og den svage, som må bukke under, som et sæt leveregler, var stærk kost for Thit: "Det er uretfærdigt. Hvor den svage ikke selv kan, må den stærke træde hjælpende til og samme ret være gældende for alle. Derfor loven!". (side 82)

Senere ligger Johannes Thit hindringer i vejen ved at påvirke forlagene til ikke at antage hendes værker. Uvenskabet bliver livslangt, fortæller Jens Andersen.

Første halvdel af Thits forfatterskab næres især af uligheden mellem mænd og kvinder. Broderen har nemmere kår end hun som kvinde har, men også fordi hun har set sin mor føde barn efter barn, 11 stykker og en abort. Ikke alle børnene overlever, og moderen er dømt til et liv iført et specialkonstrueret jernkorset pga. en sprængt ryghvirvel efter fødsel nummer to, og ved en senere fødsel sprænges hendes trommehinder med hørenedsættelse til følge.

Faderen er en fordomsfri original med alskens interesser, opfinder og et levende leksikon, sprog og spiritisme, men det var nok ikke ham der fik hjemmet og familien til at fungere.

’I opposition til hankønnet havde Thit jo været fra lille pige af. Tre større brødre og et patriarkalsk familieliv med en egoistisk far og en opofrende mor havde lært hende alt om, at kvinden i samfundets øjne er af et ringere livsmateriale end manden.’ (side 180).

Thit forfølger sine forfatterambitioner, i starten går det trægt og på selvmordets rand og sultne kår opgiver hun næsten, men snart får hun succes med sine bøger.
Thit er en trofast tilhænger af seksuel afholdenhed før ægteskabet og af ægteskabet som en kontrakt mellem to parter der forpligter sig til hinanden, hævder Jens Andersen. Hendes egne forhold til mænd og disses svigt mod hende, giver hende rig inspiration, bl.a. udgiver hun i 1919 ’Den erotiske hamster’ om sin egen skilsmisse fra den utro ægtemand, kunstmaleren Gustav Fenger.

Hun begynder en omfattende foredragsvirksomhed hvor hun slår til lyd for kvinders ligeret og frivilligt moderskab, og om sin litteratur. Slagfærdig og excentrisk optræder hun rundt om i det ganske land, men ikke uden modstand og ufrivillig optræden i avisernes satiretegninger.

Efter et 10-år med heftig foredragsvirksomhed skifter hun litterært spor:

Stor var forbavselsen, da Thit i årene omkring 1930 med de historiske romaner ’Af blod er du kommet’ og ’Jørgen Lykke’ annoncerede et litterært projekt, der lød halsbrækkende ambitiøst. Thit ville lægge arm med Danmarks middelalder, som efter hendes mening stort set havde udspillet sig i Nordjylland, og i langt højere grad end mandlige historieskrivere til dato havde taget højde for, havde haft kvinder i hovedrollerne. (side 221).

Det tog hende årene 1928 – 54 at fuldføre projektet, hun kaldte Himmerlands nitakkede krone, altså at skrive ni romaner. 4000 sider blev det til, den mest kendte i dag er nok ’Stygge Krumpen’. Hun sælger 250.000 romaner og er Danmarks mest læste forfatter under krigen.

Det er ikke svært at have sympati for Thit i hendes tidlige konflikt med den opblæste broder, synes Jens Andersen, og man under hende lige vilkår at vælge sin gerning på. Hendes solidaritet med moderen er også fuldt forståelig, senere i hendes liv virker hendes synspunkter temmelig reaktionære. Seksuel afholdenhed før ægteskabet bør praktiseres, og ægteskabet er den rette ramme for forholdet mellem mand og kvinde, ’to mennesker skal holde sammen’. Selv blev hun skilt fra maleren Gustav Fenger.

Hun er for dødsstraf, imod pædagogik og psykologi. I det hele taget samfundets indtrængen på menneskets enemærker virker på hende provokerende. Et menneskes lykke kommer ud af disciplin og egen styrke. Og hun er overbevist racehygiejniker:

’Usunde og arveligt belastede forældre skal ikke sætte børn i verden, for det er en synd for de sunde, der ikke kan få plads for de syge! (...) Jeg mener, vi kan ikke være bekendt at have 20.000 arbejdsløse, mens vi vedbliver at lade menneskeligt vragmateriale formere sig og opsluge den føde, de sunde familier skulle udvikle sig på!’ (side 200).

Flere af hendes synspunkter var også lettere selvmodsigende: Hun mente at det daværende skattetryk var statsligt tyveri, men kæmpede indædt for personligt at komme på finansloven og for en skattefinanseret biblioteksafgift. Hun ønskede også at straffe utroskab med tab af forældremyndighed, mens hun behændigt glemte at hun selv ’tillod sig [..] flere skilsmissetruende affærer med gifte mænd’ (Kvinder i Danmarkshistorien, side 212).

Og så havde Thit arvet faderens interesse for det okkulte, hun prøvede lidt af hvert, telekinetiske seancer, hypnose, healing, hvid- og sort magi, magnetisme, pendulering mm. Hun satte sin ’sorte finger’ på hendes fjender, fx hendes bror og den elskerinde som Gustav Fenger bedrog hende med. Og hun mente selv hun havde en vis succes med det nummer, her med professor Karl Larsen, der havde forhindret Thit i at blive begavet med det Ancherske Legat:

Min anden dødsfjende er død (den første var redaktør Jensen, som kun blev 53 år). Han har forfulgt mig i Nationaltidende gennem de sidste 20 år. Til sidst satte jeg min sorte finger på ham. Og han døde, begrædt og savnet, og Nationaltidende strøg flaget – det vil sige, det eksisterer slet ikke mere! Det blad har jeg haft min sorte finger på i samtlige år, det forfulgte mig, sidst med Wieth-Knudsen affæren. Jeg ville dræbe det, og nu er det dræbt, og dets onde ond dræbte jeg først. (side 263-264).

Karl Larsen blev kørt ned af to cyklister og døde af kraniebrud, 42 år gammel!

Alt i alt en karismatisk og modsætningsfyldt personlighed med et svingende forfatterskab, og en af de første kvinder, hvis ikke den første, der for alvor blev kendt i den danske offentlighed.

Thit Jensen blev født 1876 i Farsø og døde i 1957 i Bagsværd.

Jens Andersens biografi er spændende som en roman og kan varmt anbefales.

Per Vers holder sig næppe inden for det produktsortiment, Stål præsenterer på messen - omfattende alt fra hydraulik over pneumatik, transmissioner, ventiler, svejsning, bilindretning, værktøj og industrislanger til værktøjsmaskiner og meget andet.

>Underholdningsmusikduo - Lis & Per<

Lis & Per, dass seit fünfundzwanzig Jahren besteht ist eine Unterhaltungsmusikgruppe.

Diverse Auftritte im In- und Ausland sowie Fernseh- und Rundfunkauftritte geben dem Erfolg Lis & Per recht.

Mit einer nagelneuen Anlage beschallen sie von kleinen Betriebsfeiern u. Empfängen bis zum 2000-mannzelt alle Feste und Feiern wo zünftige Musik gefragt ist.

Unter dem Namen Lis & Per spielen sie auch ohne Verstärkeranlage. Bei dieser Art von musikalischer Unterhaltung kann man sich wirklich noch unterhalten.

Durch ein besonders ausgewähltes Musikprogramm, dass jedem Geschmack gerecht wird, haben sie sich beliebt gemacht.

Underholdningspension - Leif Fabricius

Pensionsordninger.
Ordet kan få kæberne til at gabe af led. Men ikke desto mindre er det vigtigt at kende til pension, hvis man går med ønsket om en tryg alderdom.

Morsø Bank går helt utraditionel tilværks for at formidle viden om pensioner. Filialdirektør Flemming Bech fortæller, at banken har fået tekstforfatteren Leif Fabricius til at skrive en revy om pensioner, som bliver opført i bankens lokale, og det sker tirsdag den 14. november.

- Leif Fabricius er ikke nogen hr. hvem som helst, for han er nemlig manden bag Finn Nørbygaards Ejnars Booking, og så har han leveret tekster til Tørfisk, fortæller Flemming Bech, som garanterer for god underholdning, hvor de mange pensionsbegreber bliver behandlet på en ganske underfundig måde.

Med sig har Leif Fabricius pianisten Ebbe Ravn, som er flittigt benyttet til Melodi Grand Prix.

>Vaneforedrag - Torben Wiese<

Skal man forandre noget der virker?

Vores hjerne svarer umiddelbart nej! Men når alting omkring os forandrer sig, kan det være en rigtig god idé at ændre sig frivilligt, før vi alligevel bliver tvunget til det.

Vores hjerne elsker vaner. Vaner sparer os for energi og giver en følelse af tryghed. Og netop tryghed og sikkerhed er menneskets mest dominerende psykiske behov. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der giver os ægte tryghed i en verden, hvor alt konstant ændrer sig: Det vi plejer eller det nye?

”Det eneste konstante er forandringen”
Sådan sagde den græske filosof Heraklitos allerede for 2.500 år siden, og i dag er det mere sandt end nogen sinde før; forandringerne bare vælter ind over os. Så er det krisen, der påvirker os, så er det jobbet og økonomien, så en ny teknologi og måde at kommunikere på. Oven i købet kommer vores partner på hjemmefronten måske også med gode forslag, ideer og krav til os. Og snart er det forår…

Hvordan har du det med forandringer? spørger Kurt Leth
Derfor er måden, vi opfatter og håndterer forandringer på afgørende for det, vi opnår i livet. Hvordan vi tager dagligdagen med alle dens store og små ændringer? Sætter vi selv nyt i gang, eller er vi mest dem, der venter på, at tingene sker?

Tænker du: ”Ja! – lad os prøve” og ”Vidunderligt, nu kan jeg blive endnu bedre”, når du møder noget nyt og anderledes? I givet fald bliver du nok et af de gladeste og mest succesfulde mennesker i landet, for så du er typen, der udnytter og skaber forandringer.

Men bliver du omvendt nervøs, utryg, irriteret og tænker: ”Det har vi prøvet” og ”Jeg er som jeg er”, så kommer du sandsynligvis til at gå rundt og blive smånervøs og irriteret over alle de mærkelige nye forslag og ideer, der hele tiden dukker op. Og du vil ikke kunne gribe de muligheder, der ofte ligger i at være på forkant.

Over for forandringerne står vanerne
Vi har 3 grupper af vaner, nemlig de fysiske, de tankemæssige og de følelsesmæssige vanemønstre. De fysiske er de mest synlige.
Det er eksempelvis vores øjenkontakt, vores gangart og håndtryk, måden vi spiser, taler, gestikulerer og smiler på, fortæller Torben Wiese.

De tankemæssige vaner kan være ”Det har vi prøvet”, ”Det går nok over” eller ”Jeg er som jeg er…”. Men også ”Jeg er åben”; ”Lad os prøve” og ”Kan vi gøre det bedre…?”.

Endelig har vi vores følelsesmæssige vaner, der kan betragtes som livets salt. Det er nemlig her, vi virkeligt mærker livet, når vi føler glæde, lykke, tryghed, forelskelse, men også utryghed, sorg og vrede, og disse mønstre kan påvirkes som alle andre vaner.

De 3 vanegrupper træder automatisk i kraft i forskellige situationer. De føles rigtige og giver en følelse af tryghed, og så sparer de hjernen for energi. Mønstrene kan vi have haft i årevis, men spørgsmålet er, om de stadigt er ligeså værdifulde og korrekte, som vi selv føler?

Uden et mål kan du ikke score
Alle vaner føles gode og trygge – selv de dårlige.
Så ideen om først at ændre vaner, når de føles dårlige, er en skidt strategi. Derimod bør vi løbende vurdere de 3 vanegrupper på, om de hjælper os til at opnå de ønsker og mål, vi har i livet. Mål – eller drømme – hjælper os nemlig til at navigere i alle de daglige tilbud og påvirkninger, der konstant forsøger at fange vores opmærksomhed og stjæle vores tid. Uden et mål kan vi let blive som et skib, der driver med strømmen. Det føles som om, vi er på vej – men spørgsmålet er, hvor vi er på vej hen?

”Hvis din hest er død, så stå af”
Sådan lyder et indiansk ordsprog, eller sagt på en anden måde: Hvis det, du gør, ikke virker, så gør noget andet. Ofte ved vi godt, hvad vi bør ændre, men udskyder det alligevel, fordi der er så meget andet, vi lige skal gøre.

En gang sagde en coach til mig: ”I dag skal du træffe en beslutning, du har udskudt længe”.
Jeg vidste med det samme, hvad det var – og så skabte jeg ændringen – helt klart til det bedre.

Har du noget vigtigt, du går og udskyder?

God fornøjelse med vanebrydningen.