>Hørte geværild fra et højdedrag<

Bibbi & Snif hørte geværild fra et højdedrag, hvorfra man havde frit udsyn over adskillige tusind hektarer ørkenland, så han langt borte mennesker, der smuttede fra klippe til klippe, drivende røgskyer, en lang række uniformerede soldater, der lå i ly af en lav brink og skød ned på de spredte skikkelser og rytterløse heste, der stejlede nervøst. En deling forbundssoldater havde tydeligt nok overrumplet nogle oprørere.

Boag blev ikke for at se, hvordan det endte. Forbundssoldaterne var ved at stille et Gatling-maskingevær med håndsving op på den tilhørende vogn på hjul, og da han red om bag højdedraget, hørte han, at tingesten begyndte at smælde arrigt. De oprørere havde ikke store chancer.

Morgensolens lange stråler faldt over bjergene. Kamplarmen døde langsomt bort bag Boag. En gang så han, et par kilometer nordligere og i en parallel bane, en rytter, der lå hen over hesten og galoperede gennem sænkninger og dale for til sidst at forsvinde i det kløftede ørkenområde - en budbringer fra oprørerne, der skulle skaffe hjælp. Han gav flokken der bagude en halv time, så ville de være skudt sønder og sammen af det Gatling-gevær. Der var ikke tilstrækkelig dækning på det sted, forbundssoldaterne havde valgt. De havde sat i scene med et førsteklasses taktisk talent.

Den gamle kvinde ved Colorado-floden havde haft ret: de regulære tropper ville få overtaget her, der ville ikke blive tale om at vælte provinsregeringen. Guverør Pesquiera havde ikke blot tropperne og pengene, han havde tydeligt nok også den militære begavelse. Boag spekulerede på, hvilket selvmorderisk vanvid der mon havde forledt kaptajn Shelby McQuade til at slutte sig til den tabende part. Kaptajn McQuade havde altid været hensynsløs.