>Tabte den lille konvolut<

Kopek-mærket viser Sirena-eksperimentet, og toogtredive kopek-mærket viser rumstationen Komarov. «
Anders Munch strålede af glæde. »Ja, der er noget af det. Jeg tror, jeg vil have dem.«

»Javel . . ja,« mumlede han. Han begyndte at lægge frimærkerne ned i en gennemsigtig konvolut.
»Har De noget imod, at jeg ryger ? spurgte manden høfligt.

Anders Munch trak på skuldrene.
Manden tog en pakke frem og bød ham én.
»Ryger De?«
Han rystede på hovedet.

Manden tog cigaretten i munden og trak en guldlighter frem. Han stod lige foran Anders Munch, helt tæt på ham. Så trykkede han tænderen på lighteren ned.

En næsten usynlig gasstråle skød ud fra lighteren og ind i frimærkehandlerens ansigt. Et kort øjeblik stirrede han overrasket på sin kunde. Så blev hans ansigt pludselig krampagtigt forvredet i smerte. Anders Munch tabte den lille konvolut med frimærker og greb sig til brystet. Han vaklede og faldt ind over disken.

Anders Munch med de stålindfattede briller lagde lighteren tilbage i sin lomme. Han havde stadig den utændte cigaret i munden. Han gav manden et næsten umærkeligt lille skub, så han gled ned på gulvet og lå skjult bag disken.

Manden gik ud af forretningen, drejede til højre ad 45. gade og var forsvundet i mængden, inden han nåede op til Fifth Avenue.

Frankfurt
»Du er her ikke, vel?« mumlede Anders Munch. Det var ment som en anklage, ikke som et spørgsmål.
»Hvad mener du?« spurgte Nicolai.

»Her, med mig, i denne lejlighed. Du er et andet sted, kilometer borte. Du har ligget død som et bræt ved siden af mig.